Warning: include(header.html): Failed to open stream: No such file or directory in /customers/1/3/8/sambasommerlejr.dk/httpd.www/inc/Onkel_Poj_Fortaeller.php on line 4 Warning: include(): Failed opening 'header.html' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php') in /customers/1/3/8/sambasommerlejr.dk/httpd.www/inc/Onkel_Poj_Fortaeller.php on line 4
 

Onkel Poj fortæller

Velkommen til Onkel Poj's fortællinger.

Her finder du fortællinger fra Sambasommerlejrens historie.

 

Da A Bunda nærmest ikke kunne komme væk fra Forlev

Her er historien om da A Bunda kom på besøg på sommerlejren i Forlev, og nærmest ikke kunne komme derfra igen.

Det var i sommeren 2001, sidste år vi holdt sommerlejr på Forlev SpejderCenter.
Det var samme år vi byggede et kæmpe dansetelt på græsmarken, men det er jo en anden historie, som I kan få en anden dag!

På Forlev sov man enten i medbragt telt eller i de halvåbne shelters, som var meget populære.
Og i køkkenet var der kun plads til at lave mad til måske 30 mennesker ad gangen, så det var lidt da sommerlejren hvert år voksede i antal gæster.

Bekymringen var til at tage og føle på, da A Bunda annoncerede, at de lige ville kigge forbi en dag på på sommerlejren, på vej til sambafestival i Sydtyskland.
Selvfølgelig var glæden også stor, for det er jo altid dejligt med besøg!
Og vi havde jo det kæmpestore dansetelt, så det kunne jo ikke gå helt galt.

Det sidste stykke vej ned til selve spejdercentret er temmelig kringlet og går stejlt nedad gennem et lille stykke skov, índen man kommer til en markvej eller et hjulspor, der fører det sidste stykke vej til selve centret.

Det var lykkedes alle at komme frem i fin stil, ja selv lastbilen, der kom med gulvpladerne til vores dansetelt, var kommet fint frem og væk igen.

Men da A Bunda dukkede op i en dobbeltdækkerbus, hele 50 mand høj, var bekymringen stor.
Først kom nogen af dem gående det sidste stykke og meddelte, at de ikke mente at bussen kunne komme det sidste stykke vej.
Men det lykkedes alligevel at snige bussen igennem og kante den rundt i hjørnerne, og glæden var stor da alle nåede frem.

A Bunda var efter aftalen kommet lige til aftensmaden, og det var i sig selv noget af en udfordring.
Jeg kan huske at nogen af os måtte køre ud efter flere kartofler, for maden var ved at slippe op.
Heldigvis havde jeg allieret mig med en af de lokale beboere, som stod parat da vi var ankommet flere dage tidligere.
Han var nok, hvad man vil kalde landsby-tosse.
Han var meget nysgerrig efter at finde ud af hvem vi var, og vi havde fået os en lang snak om, hvem vi var, og hvad vi skulle.
Jeg havde forklaret at vi ville blive rigtig mange, og at vi bl.a. skulle bruge en masse mad.
Det fik ham til at udbryde at han da sagtens kunne skaffe jordbær til os!
Jeg indgik en aftale med ham om, at hvis han kunne skaffe nok jordbær til over halvtreds personer, så skulle han komme med den en bestemt morgen, og så skulle jeg nok betale.
&Aelig;rlig talt, havde jeg glemt alt om ham, men faktisk stod han der tidligt om morgenen, den samme dag som svenskerne skulle ankomme.
Så havde vi da desserten! Herligt!

Vi havde desuden besøg af André og Dorthe fra Aalborg og de havde lovet at undervise os i parsamba og gafieiera om eftermiddagen, så ved dels at lade nogen af musikerne jamme, lade nogen af danserne danse i danseteltet og andre hjælpe med maden, så lykkedes det på magisk vis at fremtrylle mad til alle, selvom vi måtte spise i flere hold!
Men hvad betyder det, bare stemningen er god :-)

Det største problem viste sig da bussen med A Bunda skulle derfra igen.
For det første kunne den jo ikke vende på den lille gårdsplads, så den måtte bakke hen ad skovstien.
Men da den kom hen til træerne, hvor den igen skulle klatre op gennem det lille stykke skov og op på vejen, så var det umådeligt svært.
Nedad var det lige præcist gået, godt hjulpet af tyngdekraften, men opad gik det kun meget langsomt i sneglefart, og grenene blev ved med at støde på og være i vejen, så der skulle utallige forsøg til, før det omsider lykkedes svenskerne at trille afsted mod Tyskland, glade og mætte.

Det var forøvrigt A Bundas genvisit efter at vi havde besøgt dem i Göteborg.
En herlig tur, hvor jeg sammen med Karsten og Shefali havde boet hos Marika, og hvor Shefali en dag mellem workshop og fest om aftenen var blevet så træt at hun ville bæres.
Men det er jo en anden historie, som I kan få en anden dag.


Har du en kommentar eller rettelse til fortællingen, så
send mig en mail

Warning: include(footer.html): Failed to open stream: No such file or directory in /customers/1/3/8/sambasommerlejr.dk/httpd.www/inc/Onkel_Poj_Fortaeller.php on line 94 Warning: include(): Failed opening 'footer.html' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php') in /customers/1/3/8/sambasommerlejr.dk/httpd.www/inc/Onkel_Poj_Fortaeller.php on line 94