Onkel Poj fortæller
Velkommen til Onkel Poj's fortællinger.
Her finder du fortællinger fra Sambasommerlejrens historie.
Da vi byggede dansetelt i Forlev
Dette er historien om, da vi byggede et kæmpe dansetelt på græsengen ved Forlev SpejderCenter til sommerlejr.
Det var i sommeren 2001 på vores trejde sommerlejr ved Forlev SpejderCenter.
Hvert år var sommerlejren vokset.
Faciliteterne bestod af et stuehus med et lillebitte køkken,
med et enkelt komfur med fire små kogeblus og en gasovn, samt en lille sal,
hvor der lige præcis var plads til at klemme en halvtreds mennesker ind,
et andet lille hus (stalden), hvor vi tidligere år havde kæmpet med at danse,
selvom gulvbelægningen var brosten!
Og så var der selvfølgelig shelterne, hvor mange foretrak at sove i det halvåbne og
vågne stille og blidt til fuglekvidder og morgensol.
Bortset fra dengang Lau tog sin opgave om at få folk til at stå op alt for bogstaveligt!
Men det er jo en anden historie, som I kan få en anden dag!
Rundt om det hele var græsengene, og det var her vi slog telte op
efter vi møjsommeligt havde ryddet for frøer og tudseyngel.
Det var overvældende hvor meget liv, der var i græsset når vi ankom, men efter et
par dages teltlejr og larm og fest var de fleste af dyrene heldigvis fortrukket.
Belært af de første års problemer med at danse, hvilket ikke rigtig fungerede på brostenen i "stalden", på gårdspladen også belagt med brosten, men hvor det støvede forfærdeligt, når man dansede grundtrin, eller i det halvhøje græs, der som regel var lidt fugtigt, havde vi dette år lagt store planer.
Karsten, som er udlært tømrer, havde påtaget sig opgaven med at designe vores
indtil dato største konstruktion: Et dansetelt!
På spejdercentret er der rådighed over en masse rafter, nogle små, men også
kæmpestore, op til 10-12 meter.
Så vi var en lille folk, der havde sat hinanden stævne et par dage før den egentlige
sommerlejr for at bygge vores store projekt.
Vi havde tegnet på forhånd og planlagt ganske nøje, hvordan vi skulle få rejst et 10 gange 7 meter stort og imponerende dansetelt.
Jeg skal hilse og sige, at det ikke gør det lettere, når man kun må bruge rafter,
reb og pressenninger til kostruktionen, og hverken må save eller slå søm i!
Jeg husker hvordan vi slæbte den ene store rafte efter den anden frem og langsomt
men utrætteligt fik rejst først hjørnestolperne, bestående af et trefod af 2½ m høje
rafter, derefter gavlstøtter i galvmidterne ca. 3½ m høje.
Men den største udfordring var alligevel at få lagt midterbjælken op, bestående af
to styk 12 m lange rafter, der vendte top og bund hver sin vej og var surret sammen
for at sikre, at de kunne bære vægten af pressenningen.
Udfordringen blev ikke mindre af, at vi kun havde en enkelt stige, der
var høj nok til at nå op i toppen af konstruktionen.
Men hvor der er vilje, er der en vej, og efter en dags hårdt arbejde stod konstruktionen på plads!
Det var en glad men træt lille flok arbejdsmænd, der velfortjent krøb i teltene den aften!
Den næste dag brugte vi på at lægge pressenningerne op, og det var lidt af et puslespil at få dækket hele tagkonstruktionen, så pressenningerne overlappede tilpas meget, så de var regntætte, men alligevel kunne bindes fast til konstruktionen, så de ikke blæste væk.
Vi må nok tilstå at vi brugte nogle enkelte søm øverst oppe for at sikre, at det hele blev holdt på plads!
Vi blev færdige i god tid, så vi kunne endda indrette teltsiderne, så de kunne hejses op, så der kunne komme udluftning i den ellers drivhusagtige dansesal.
Stor var stoltheden og glæden også, da vi fik trukket strøm de ca 50 meter frem til
teltet og anbragt lamper, så der var belysning i dansesalen.
Det var en dragende bygning som den lå der midt ude i den fri natur i den stjerneklare sommernat.
Mangen en natsværmer lod sig lokke ind i lyskeglen, hvilket gjorde at vi fik pænt
besøg af flagermus!
Det var med hjertet bankende, ikke kun af danseinstruktionen og begejstringen over
instruktøren Meire, som var fuldstændig betagende og imponerende,
men også i bekymringen over, om det hele nu også holdt vand!
Teltet viste sig at være en utrolig stærk konstruktion, som modstod fantastiske tordenbyger og en strid blæst.
Resten af lejren forløb glat, og især husker jeg da vi holdt drinkskonkurrence, hvor mit holdt vandt konkurrencen med drinken "Carinho Azul", men det må I læse om en anden dag.
Det skulle vise sig at være sidste gang vi holdt sommerlejr på Forlev SpejderCenter, for næste sommer rykkede vi en kategori op til Klejtrup MusikEfterskole, og derfra er mange andre hisorier :-)
Har du en kommentar eller rettelse til fortællingen, så
send mig en mail